29. december 2006

Maddagspriser for 2005

I forbindelse med november måneds maddagsarrangement var der afstemning om årets retter 2005. Vinderne blev:

Jobbe vandt for bedste forret eller var det dessert

Stan vandt for de to andre der er tilbage.

26. december 2006

Maddagshistorik 2006

Januar
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Stan, Tommy, Vind

Holdt hos:
Tommy

Menu:
Forret: Chicken Pie
Hovedret: Engelsk bøf med portugisiske kartofler og rødvinsrosmarinsauce
Dessert: Tiramisu


Februar
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Tommy, Vind

Holdt hos:
Vind & Sluttie

Menu:
Forret: Skinke/grøntsagstærte
Hovedret: Wokmad med nudler, sweet chili sauce og flutes
Dessert: Crème Brûlée og Irish Coffee


Marts
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Ask & Bolivia

Menu:
Burgere
Hotdogs
Burritos


April
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Tommy, Vind

Holdt hos:
Stan

Menu:
Hovedret: Mørbrad i fad
Dessert: Jordbærtærte med vanilleis


Maj
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Jobbe

Menu:
Hovedret: Nøddekartoffelmostærte med sauce a lá Cochon
Dessert: Pandekager med nøddecréme og vanilleis.


Juni
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Kat, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Kat

Menu:
Aperitif: Wraps med laks, pesto, tomater mm
Hovedret: Lasagne med hvidløgssalat og naanbrød
Dessert: Vanilleis med varm chokoladesauce og syltede pærer (en "såkaldt" Mirabelle)
Avec: Kaffe med chokoladedyppede jordbær


Juli
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Kat, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Sluttie & Vind

Menu:
Hovedret: Grillburgere og grillpølser m. salat
Dessert: Grillede ananas med vanilje- og pistacieis


August
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Kat, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Ask & Bolivia

Menu:
Hovedret: Kyllinglasagne
Dessert: Catharina Dé Medici Islagkage


September
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Kat, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Stan

Menu:
Antipasti: Grissinis e dip
Il Primo: Arancini alla milanese
Il Secondi: Spaghetti alla Carbonara
Dolce: Zuccotto e Gelato alla vaniglia e nocciola
Caffé e Cantuccini


Oktober
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdes hos:
Jobbe

Menu:
Hovedret: Indbagt hakkebøf med hvidløgs- og champignoncreme, brasseredre kartofler, grøntsager og rødvinssauce.
Dessert: Hjemmelavet orange- og chokoladeis a la Halloween


November
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Kat, Sluttie, Stan, Vind

Holdes hos:
Ask & Bolivia

Menu:
Hovedret: Kreolsk kylling med jasminris
Dessert: Fransk chokoladekage med hjemmelavet luksus-vanilleis


December
Deltagere:
Ask, Bolivia, Hans (prospect), Jobbe, Kat, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Vind & Sluttie

Menu:
Hovedret: Krydderglaseret skinke med grønlangkål og brune og hvide kartofler
Dessert: Smelt-i-munden-tærte

Maddagshistorik 2005

Januar
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Vind & Sluttie

Menu:
Hovedret: Oksesteg med kartofler, grøntsager og rødvinssauce
Dessert: Æblekage med flødeskum


Februar
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Ask & Bolivia

Menu:
Hovedret: Valgflæsk med persillesovs og kartofler
Dessert: Chokoladekage med vanilleis og konfekt

Note: Afholdt 8. februar i forbindelse med Folketingsvalget 2005


Marts
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Jobbe

Menu:
Hovedret: Forloren Hare
Dessert: Hjemmelavet is


April
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Stan

Menu:
Forret: Champignonsuppe
Hovedret: Ovnstegt svinemørbrad i tomat/cidersauce med ostekartoffelmos og broccoli
Dessert: Hjemmelavet tiramisu

Note: Romersk middag i anledning af Pave Johannes Paul d. II's død


Maj
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Ask & Bolivia

Menu:
Forret: Brøddumplings med grøntsager
Hovedret: Wokstegte grøntsager og oksekød med nudler og sursød sauce
Dessert: chokoespressoroulade og jordbærsorbet (begge dele hjemmelavet)


Juni
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Vind

Holdt hos:
Vind & Sluttie

Menu:
Hovedret: Frikadeller med kartoffelsalat (forlød det)
Dessert: Kage (forlød det)


Juli
Deltagere:
Ask,Bolivia, Jobbe, Katharina (ansøger), Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Jobbe

Menu:
Forret: Tomatsuppe
Hovedret: Pandekager med fiskefyld
Dessert: Is

Note: Katharina var med som ansøger. Hun skulle så holde i august, hvilket hun ikke gjorde, så dermed blev optagelsen i madklubben annulleret.


August
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Stan (trådte ind som den store frelser i sidste øjeblik, da ansøger undlod at arrangere)

Menu:
Forret: Tarteletter med hønsekødsfyld
Hovedret: Boller i karry med ris
Dessert: Vanilleis


September
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Ask & Bolivia

Menu:
Forret: Nachos med cheddarost og guacamole
Hovedret: Burritos
Dessert: Pandekager med is


Oktober
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Vind & Sluttie

Menu:
Forret: Hjemmelavet hvidløgsbrød
Hovedret: Svinemørbrad med gedeost, råstegte kartofler, brun sauce og diverse dampede grøntsager
Dessert: Hjemmelavet citronfromage


November
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Tommy (ansøger), Vind

Holdt hos:
Stan

Menu:
Hovedret: Festskinke med flødekartofler, kartoffel-/cheddarostetærte og fine ærter
Dessert: Indbagt is

Note: Tommy vil blive endeligt optaget såfrem han afholder maddag i januar.


December
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Stan, Tommy, Vind

Holdt hos:
Jobbe

Menu:
Hovedret: Flæskesteg i julelage med kartofler, rødvinssovs, rødkål og brune kartofler.
Dessert: Vanilleis med hjemmelavede æbleskiver

Maddagshistorik 2004

December
Deltagere:
Ask, Bolivia, Jobbe, Sluttie, Stan, Vind

Holdt hos:
Stan

Menu:
Fondue

10. december 2006

POSTER 2006

Følgende poster varetages i 2006.

Formand: månedens arrangør
Lovkyndig: Jobbe
Skatmester: Lotte
Kassér: Ask
Netmester: Stan
Notarius: Camila
Prokurator: Camila

Beskrivelse af poster

Formand: Fungerer som ordstyrer.

Lovkyndig: Behandler nye lovforslag samt ajourfører reglementet.

Skatmester: Opbevarer tiloversværende skeer samt relikvier der ikke er i brug samt evt. likvid beholdning

Kassér: Har ansvaret for at indkradse gæld samt uddele røfler til folk der ikke retmæssigt betaler

Netmester: Holder orden på de forskellige blogs. står for opdatering af siden med hensyn til indskrivning af de månedlige madretter.

Notarius: Det erværdige erhverv at føre pennen i læderloggen.

Prokurator: Valgfuldmægtig. Stemmeindsamler, stemmeoptæller samt stemmeseddelproduktionsansvarlig

Reglement

Regelment

Reglement for foreningen Kulinarisk Forum.
Reglementet er vedtaget på maddagsarrangement af 27. oltober 2006 ved de, i reglementets §3, angivne procedurer.


§ 1 Mødepligt
Det er pålagt medlemmer at møde til maddagsarrangementer. Udebliver man til 3 på hinanden følgende madsarrangementer betragtes man som lyst i band.
- stk. 2
Ved lyst i band forstås eksklusion af Kulinarisk Forum.
- stk. 3
Mødepligten kan i særtilfælde tilsidesættes. Mødepligten kan tilsidesættes for en enkelt maddag, eller for en række maddage. En sådan tilsidesættelse vedtages, efter de i §3 anførte regler.
- stk. 4
Ved særtilfælde nævnt i stk. 3 skal forstås implikationer, for hvilke ansvaret ikke umiddelbart kan pålægges, medlemmet. Længerevarende udlandsophold eller sygdom betragtes altid som særtilfælde.



§ 2 Afholdelsespligt
Som med mødepligt er medlemmer pålagt afholdspligt og er således forpligtet til at afholde maddagsarrangementer på de tildelte dage. Så frem et medlem skulle være hindret i at afholde maddagsarrangement på den pålagte dato, holdes denne eneansvarlig for at sikre maddagsarrangementets afholdelse ved udnævnelse af afløser. Forsømmes denne afholdspligt er konsekvensen direkte bandlysning jf. §1 - stk. 2.

§ 2a
En afløser for et maddagsarrangement, skal være fuldbyrdet medlem af Kulinarisk Forum, og kan således ikke være, for eksempel, en applikant.
– stk. 2
Ved anvendelse af afløser, påhviler det den brødbetyngede aflyser at informere de øvrige medlemmer.
- stk. 3
Når en afløser har givet samtykke til at modtage arrangementet bærer denne ansvaret for dettes afholdelse og den oprindelige arrangør kan se sig fritaget.

§ 2b
Så snart dato for maddag ligger fast, er arrangøren pligtig til at varsle datoen på bloggen, samt via telefonisk tekstbesked (sms), uden ugrundet ophold.
- stk. 2
Er meddelelsen ikke fremkommet til et medlem, og er meddelelse fremsendt via behørig metode, kan det ikke lægges arrangøren til last, at meddelelsen ikke er fremkommet.



§ 3 Skeløft
Forslag om tiltag i almindelighed i Kulinarisk Forum, kan vedtages ved en efter reglementet § 2b varslet maddag. Forslag kan vedtages ved simpelt flertal, blandt de fremmødte. Et fremmøde på minimum 4 fuldgyldige medlemmer er dog påkrævet før en afstemning kan kendes gyldig.
- stk. 2
Ved skeløft forstås at en spiseske indikerer medlemmets standpunkt. En opadpegende ske, med den konkave flade vendt mod de øvrige medlemmer indikerer fuld enighed. En opadpegende ske, med den konvekse flade vendt mod de øvrige medlemmer indikerer et nølende samtykke, der dog i afgørelsesfasen betragtes som ”fuld enighed”.
En nedadpegende ske med den konkave flade vendt mod de øvrige medlemmer indikerer absolut uenighed. En nedadpegende ske med den konvekse flade vendt mod de øvrige medlemmer indikerer en nølende uenighed, der dog i afgørelsesfasen betragtes som ”uening”.
Vælger et medlem ikke at løfte skeen i en afstemning, betragtes medlemmet for indifferent i forhold til afstemningens emne. Dette kan medlemmet også indikere ved en vandret pegende ske.
- stk. 3
Det er en betingelse for gennemførsel af skeløft, at alle fremmødte er besiddelse at en ske af passende karakter.

§ 3b
Ændringer til Kulinarisk Forum’s vedtægter, samt godkendelse af applikatur, kan kun gennemføres, ved 100% enighed, blandt de fremmødte. Et fremmøde på minimum 60% af samtlige fuldgyldige medlemmer er påkrævet før en sådan afstemning kan kendes gyldig.
- stk. 2
Ved stemmelighed kan de fremmødte vælge at sende et stillet forslag til udvalgsbehandling for at sikre afklaringer på eventuelt udestående eller tvistelige forhold, indeholdt i forslaget.
Forslaget kan i et sådant tilfælde ikke vedtages, før til den næstkommende maddag, og før udvalget har fremlagt behørigt resultat, af udvalgets arbejde.
- stk. 3
Afvigelser fra eller ændringer af reglementet skal ske ved 100% flertal. Et fremmøde på minimum 85% af samtlige fuldgyldige medlemmer er påkrævet før en sådan afstemning kan kendes gyldig.

§ 4 Applikatur
Der applikeres mundtligt til en af Kulinarisk Forum's medlemmer. Denne viderebringer applikationen til afstemmelse ved det nærmest forestående maddagsarrangement. Bliver applikanten godkendt, ved de i §3 angivne procedurer, vil denne blive tildelt et maddagsarrangement. Efter dette maddagsarrangement afgøres det ved skeløft om applikanten kan optages, se §3 om skeløft.
- stk. 2
Optagelse kun kan ske ved et fremmøde på over 75% af samtlige fuldgyldige medlemmer, samt 100% flertal for denne optagelse ved den i §3 beskrevne afstemning.
- stk. 3
Applikanter er til enhver tid pålagt skebyrde iht. §6a.
- stk. 4
Der kan ligeledes applikeres ved anvendelse af elektronisk post, såvel som via telefonisk tekstmeddelelse (sms).
- stk. 5
Der kan maksimalt være 8 medlemmer i Kulinarisk Forum. Nås grænsen på de 8, kan et nyt medlem først optages, når et medlem melder sig ud.
- stk. 6
Ved et medlems død, vil denne automatisk blive udmeldt. Dette betragtes som ufrivillig afgang. Ved ufrivillig afgang udbringes en skål i afdødes ære i dennes favoritdrink jf. læderlog’en.



§ 5 Afgang
Opsigelse af medlemskab defineres som "afgang". Ufrivillig afgang er beskrevet i §4, stk.6. Afgang skal bekendtgøres på et maddagsarrangement. Ved næstkommende maddagsarrangement, efter traktementet, stiller alle fuldgyldige medlemmer, på nær den afgangsvillige, sig foran hoveddøren, på to rækker med deres skeer i venstre hånd. Herpå hæver de den strakte venstre hånd og danner således en udgangsportal hvor igennem den afgangsvillige træder og videre ud af døren. Den afgangsvillige er hermed udtrådt af Kulinarisk Forum. Herpå lader de tilbageværende medlemmer skeerne tale jf. § 3 og det afgøres om det netop afgåede medlem skal optages i Hall of fame.
- stk. 2
Ved et medlems afgang udbringes en skål, umiddelbart før udtrædelsen, i dennes favoritdrink jf. læderlog’en.



§ 6 Tænkeboks og skebyrde
Finder mindst 75% af medlemmerne et andet medlem i stigende grad forsømmer sine forpligtigelser, kan denne, ved de i §3 angivne regler om skeløft, indstilles til tænkeboks. Ved dette skeløft pålægges anklagede skebyrde. Dette skal markere en advarsel og kan være fatalt for medlemmets videre virke i Kulinarisk Forum i det at et medlem i tænkeboks, der ikke møder til et maddagsarrangement vil anses som lyst i band jf. § 1, stk. 2. Et medlem i tænkeboks bærer ligeledes skebyrde. Tænkeboksen kan kun ophæves ved skeløft.
- stk. 2
Et medlem, der 3 gange på et år er blevet pålagt tænkeboks, skal eksluderes såfremt et skeløft ikke kan undsige dette.
- stk. 3
Et medlem i tænkeboks regnes ikke for et fuldgyldigt medlem.

§ 6a
Et medlem underlagt skebyrde er frataget stemmeret ved de i §3 beskrevne skeløft.



§ 7 Tvister
Tvister, der ikke kan løses ved hjælp af paragrafrytteri eller almen enighed, afgøres ved et spil Uno med en 9 korts startspossition.

§7a
For til enhver tid at kunne håndhæve §7 påhviler det alle medlemmer at være i besiddelse af et reglementeret funktionsdygtigt fuldtalligt spil UNO fra matell.



§ 8 Årets ret
Til maddagsarrangementer i januar måned afholdes afstemning om det passerede års bedste retter. Der stemmes om forret, hovedret og dessert, såfremt der er blevet serveret minimum 3 af hver i løbet af året. Hvert medlem udfærdiger en top-3 i hver kategori, således at den bedste tildeles 3 point, den næste 2 og den sidste 1. I tilfælde af stemmelighed, holdes en ny afstemning med kun de retter som landede på en delt førsteplads. Ved fortsat stemmelighed deles præmien.
- stk. 2
Ophaveren til den vindende ret tildeles et klap på skulderen af hver øvrig deltager. Ved stemmelighed deles præmien.


§ 9 Poster
Det påhviler medlemmerne i Kulinarisk Forum i videst mulig udstrækning at besætte posterne beskrevet i reglementets appendiks A. Et medlem kan varetage flere poster, dog ikke flere end 3, formandsposten inkluderes ikke.
- stk.2
Formandsposten skifter fra måned til måned og varetages af maddagsarrangementsholderen. Ved dennes arrangement, videregives formandsposten ved overlevering af fungerende relikvier, der som minimum udgøres af læderlog’en.
Varetages månedens arrangement af en aplikant jf. §4, varetages formandsposten af den foregående måneds formandspostbesidder, der således atter må træde i karakter.
- stk.3
Læderlog’en er en historisk log med nedfældede begivenheder de fungerende medlemmer har fundet relevante. En nedskrift i læderlog’en skal have mindst 75% opbakning ved skeløft jf. §3.


§ 10 Madkarakter
Det påligger det afholdende medlem at sikre, at serverede retter er af en sådan karakter, at det vil blive fundet spiseligt af almenheden.
- stk. 2
Retter indeholdende fordærvet kød og/eller hvalkød (herunder grintehvalkød) betragtes altid som værende i uoverensstemmelse med § 10 stk. 1. Dette selvom der er tale om egentlige egnsretter, for eksempel fra Færøerne.
- stk. 3
Overtrædelse af denne bestemmelse betragtes som grov svig mod klubbens basale værdier. Et medlem der overtræder bestemmelsen betragtes som ekskluderet uden yderligere varsel. Dette kan dog undsiges, ved skeløft efter § 3.


§ 11 Fordeling af formandsskab
Der fordeles formandsskaber for et år af gangen (jan-dec). Fordelingen foregår ved lodtrækning, i det fortgående års november måned. Således vil formanddskaber for 2043 blive uddelt i november 2042.

- stk. 2
Fordelingen af formandsskaber skal overholde følgende retningslinier for at være gyldige:
- Et medlem kan ikke tildeles december to år i træk.
- Et medlem kan ikke tildeles to på hinanden følgende måneder.

- stk. 3
Lodtrækningen indrettes på en sådan måde, at de i §11 stk. 2 beskrevne regler overholdes. Ved seks mulige formandsskaber, foregår lodtrækningen på følgende måde:
  • Først fordeles månederne januar - juni fortløbende ved for hver måned at trække et lod af en hat eller en hattelignende beholder (en skål kan gå an, så frem den ligner en hat). Trækkes der en ugyldig formand, altså en formand der ikke kan tildeles formandsskabet efter reglerne i stk. 2, foretages omtræk efter reglerne beskrevet i stk. 4.
  • Herefter trækkes der lod om december og derefter juli. Trækkes en ugyldig formand, foretages omtræk efter reglerne i stk. 4.
  • Til slut trækkes fortløbende om månederne august - november.
- stk. 4
Omtræk gennemføres, hvis en formand udvælges ved lodtrækning, der ikke kan tildeles den pågældende måneds formandsskab. Omtræk gennemføres ved at der trækkes en ny formand fra hatten, uden at ligge det oprindelige ugyldige lod tilbage i hatten. Efter dette træk, ligges det ugyldige lod tilbage i hatten, således at dette indgå i de følgende lodtrækninger.

Såfremt der ved omtræk trækkes endnu et ugyldigt lod, foretages igen omtræk hvorefter de to ugyldige lodder tilbageføres i hatten.

- stk. 5
Formanden for november måned er ansvarlig for sikring af, at afholdelse af fordelingen af formandsskabet udføres efter reglementets bestemmelser ved maddagen. Formanden er tillige ansvarlig for, at tilsikre at behørige midler er til stede, således at lodtrækningen kan gennemføres, samt at det resultatet af lodtrækningen noteres og publiceres på Kulinarisk Forums blog senest 14 dage efter lodtrækningen.

Formanden for november kan vælge at udlicitere opgaven helt eller delvist, men formanden er altid ansvarlig for, at alt gennemføres korrekt.

4. oktober 2006

Temadage og historik

Temadage og vigtige begivenheder i Kulinarisk Forum's Historie.

2010



2009
Årets Forret
- Ingen (der blev ikke serveret forretter nok i 2009)
Årets Hovedret - Jobbe (Indian Butter Chicken med mynte- korianderdip, Naanbrød, chilisovs samt Jasminris)
Årets Dessert - Vind og Lotte (Pandekager med hj.lavet vanilleis med choko.stykker og choko.sauce og portvin)
Okt - TEMA: Sommerhus


2008

Årets Forret - Vind og Lotte (Tunmousse)
Årets Hovedret - Jobbe (Benløse fugle, hertil kartoffelmos med hasselnødder og mexicansk salat)
Årets Dessert - Hans (Yoghurt med flødeskum, chokoladestykker og knuste makroner)
Dec - TEMA: Jul
Nov - TEMA: Stan's 30års fødselsdag
Sep - TEMA: Godfather/Jobbe's 30års fødselsdag


2007

Årets Forret - Vind og Lotte (Creation de Mere - rejer, hvidløgsristede Skambier, dampede blåmuslinger garneret med avocadocreme (Sluttie og Stan fik: Serranoskinke med honningmelon garneret med pesto))
Årets Hovedret - Jobbe (Schnitzel/bacon-rulle med spinat, nødde- og abrocosfyld. Hertil Kartofler og Mozarella/cheddar ostesovs og chashewnødder)
Årets Dessert - Hans (Hjemmelavet waleskringle med solbærsyltetøj (økologisk))
Dec - TEMA: Jul
Hans Jakke Hjelm kom på prøve og blev endelig optaget ved skeløft


2006

Årets Forret - Kat (Wraps med laks, pesto og tomater m.m.)
Årets Hovedret - Ask og Bolivia (Kyllingelasagne)
Årets Dessert - Jobbe (Pandekager med nøddecremé og vannilieis)
Sep - TEMA: Viva Italia
Aug - TEMA: Sommerhusdiné på Bornholm.
Jul - Tommy Grimm blev ekskluderet jf. reglen for mødepligt samt reglen for afholdspligt.
Jun - Katharina af Rosenborg blev endelig optaget ved skeløft. jf. den reviderede lov af Maj 2005
Maj - Katharina af Rosenborg udviste interesse for optagelse. belært af tidligere erfaringer vedrørende medlemmers optagelse blev reglerne ændret ved vedtagelse af lovforslag om ændring af lov om nye medlemmers optagelse.


2005

Årets Forret - Jobbe (Tomatsuppe)
Årets Hovedret - Stan (Ovnstegt svinemørbrad i tomat/cidersauce med ostekartoffelmos og broccoli)
Årets Dessert - Stan (Hjemmelavet tiramisu)
Dec - TEMA: Dansk Jul
Nov - Tommy Grimm blev godkendt som applikant.
Aug - Katharina af Rosenborg's applikat blev afvist. jf. reglerne for applikation.
Jul - Katharina af Rosenborg blev godkendt som applikant.
Apr - TEMA: Romersk middag i anledning af Pave Johannes Paul d. II's død. (S)
Feb - TEMA: 8. februar i forbindelse med Folketingsvalget 2005.


2004

Dec - Ikke blot Jesus blev født denne måned men også Kulinarisk Forum i det Herrens år 2004.

20. maj 2006

Minivejledning til nye medlemmer

Kære nye medlem:

Først et stort tillykke med optagelsen. Herunder følger nogle små råd og vejledninger i, hvordan man afholder en vellykket maddag, samt nogle få eksempler på tidligere maddage.

For det første; det er en god idé, at holde sig fra alt for specielle retter. Fx ting fra havet og indvolde. Det må tilrådes kun at lave to retter. Fx. en hovedret og en dessert eller en forret og en hovedret. Den lettere ukendte kombination forret og dessert er ikke tilrådelig, da der så sikkert vil brede sig en stemning af fusk med de indsamlede penge. Det skal desuden tilrådes, at såfremt man bevæger sig ud i de særegne retters grænseland, underrettes medlemmerne om dette på forhånd, så evt. forholdsregler kan tages af disse medlemmer.

For det andet; prøv altid at være i god tid med planlægningen af datoen. Vi har brugt en metode i klubben, hvor vi snarest muligt efter en afholdt maddag lister de datoer man kan i den følgende måned. Fx: 1,1,2,3,5,8,13,21. Når alle har skrevet sig ind, hvilket bør være sket seneste 7 dage efter, kan du frit vælge mellem de dage hvor alle kan. Såfremt der ingen sammenfald er i dage, rådfører du dig for at se om en af de næstmest mulige dage alligevel skulle være mulig for den eller de, som ellers ikke kunne. Hvis dette ikke er muligt, skal maddagen afholdes på den dag hvor flest kan.

For det tredie; på selve afholdelsesdagen er det vigtigt, at man som gæster husker at medbringe sine 75 kroner i et nøjagtigt beløb. Fx. en halvtredser, en tyver og en femkrone.

For det fjerde; man har som afholder af maddagen et beløb til rådighed, som er på 600 kroner. Disse penge SKAL bruges på maddagen. Evt. overskydende penge efter indkøb af madvarer, kan bruges på kaffe, slik eller deslig til efter maden. Regner man forkert så man får brugt for mange penge, er det ens eget ansvar at dække det mistede beløb. En undtagelse fra reglen om de 600 kroner er, at man i god tid inden har anmodet om en større bevilling, og fået accept heraf, fra samtlige medlemmer. Dette er ikke noget man skal gøre for tit, men hvis man føler at man har noget helt specielt at fejre, eller at ens maddag falder sammen med en højtid, vil det formodentlig være muligt at hæve beløbet, men dog ikke alt for meget. Drikkevarer til en selv kan ikke medregnes i rådighedsbeløbet. Drikkevarer som er ment til deling, kan kun accepteres såfremt man serverer noget mad, som fordrer denne drikkevarers tilstedeværelse.

For det femte; det er ikke ulovligt, men ej heller videre velset, at servere retter, som allerede har været på menuen tidligere. Det er naturligvis tilladt at tage enkelte dele af tidligere menuer ud, og bruge dem i en ny summation. En undtagelse fra reglen om "copyright" er desserterne, da der her er et knap så stort udvalg, som stadig er pleasende for den brede mængde af medlemmer. For en god ordens skyld skal det nævnes, at tidligere serverede retter kan genfindes under:
archives -> december 2005 -> madklubben 2006
archives -> november 2005 -> madklubben 2005
archives -> november 2005 -> madklubben 2004

For det sjette; keep it simple. Lad være med at sprede dig over mere end du føler du kan klare. Personligt har jeg prøvet, at stå med otte forskellige ting igang på en gang. Dette kan måske gå for parrene, men singlemedlemmerne skal være varsomme hér. Et forslag kan være, at man vælger at koncentrere sig om én af de 2-3 menupunkter. Fx. lave en simpel forret eller dessert, så man har overskud og tid til at gå i dybden med sin hovedret. Jeg har tidligere haft succes med at lave en dessert, som skulle laves dagen før, og ligeså med en hovedret. Dette gjorde, at der praktisk talt kun skulle koges ris på selve dagen. Mit køkken var pænt og jeg var knap så stresset som ellers.


Eksempler på vellykkede maddage:

Februar 2005; Ask & Bolivia; Valgflæsk med persillsovs og kartofler. Til dessert chokoladekage med vanillieis og konfekt. Dette blev holdt på valgaftenen og var en temaaften i stil med den Stan holdt 2 måneder senere i anledning af pavevalget.

Juni 2005; Sluttie & Vind; Frikadeller med kold kartoffelsalat og kage til dessert (da jeg ikke deltog skal jeg ikke kunne garantere for kvaliteten, men den er omtalt som en god maddag)

November 2005; Stan; Festskinke med flødekartofler, cheddar/kartoffeltærte, ærter og indbagt is til dessert.

December 2005; Jobbe; Flæskesteg i julelage med kartofler, rødvinssauce, rødkål og brune kartofler. Til dessert vanilleis med hjemmelavede æbleskiver. Denne maddag står som et godt eksempel på, hvorledes man kan inddrage en højtid i sin planlægning.

Dette var kort og godt de hovedregler, som har gjort denne madklub til en succes. Det kan iøvrigt anbefales at udvisse den pli, at såfremt man har serveret et eller andet interessant, så lægges opskriften online som et nyt post. Ellers er der vist bare at sige, at såfremt man opfører sig efter omstændighederne og ikke på nogen måde bringer Madklubben eller dennes blog i fare, så er man godt på vej til, at blive et succesfuldt medlem af Madklubben.

Hjertelig velkommen ombord. Vi håber at de får en god og tryg overfart.